Jepsen HealthCare  Allergi  l Husstøvmideallergi l  Eksem  l Astma  KOL  l Produkter  l Priser/Info Bestil varer Kontakt  l Forside
 
  Allergy Control
  Allergy Control   madrasbetræk
  Allergy Control   pude/dynebetræk
  Allergy Control   rejsesæt
  Test for støvmider
  Dokumenteret   effekt
  For fagfolk
  Om husstøvmider
  Husstøvmideallergi
  Forebyggelse
 
Jepsen HealthCare
Tune Erhvervspark
Tune Parkvej 5
DK-4030 Tune

Kontakt
Tlf : +45 4499 1432
Fax: +45 4499 1462
info@jepsenhealthcare.dk
 
SE/CVR 27302696
 
 
 

FOREBYGGELSE
Printvenlig version   Mail   Tip en ven  
Hvis man ønsker at beskytte sig bedst muligt mod, påvirkningen fra husstøvmider i hjemmet, må man dels
  • forsøge at holde luftfugtigheden i boligen på et relativt lavt niveau
  • foretage allergi-sanering af sengemiljøet.
Da husstøvmider er afhængige af tilstrækkelig fugt for at kunne trives og formere sig, bør den relative luftfugtighed i boligen så vidt muligt holdes under 45%. Der bør være tilstrækkelig ventilation i boligen, opvarmning til i hvert fald 20 grader, og man bør derudover så vidt muligt indrette sit hjem og sine levevaner sådan at luftfugtigheden begrænses. Luften i boligen bør udskiftes jævnligt, så det anbefales derfor, at foretage 2-3 daglige udluftninger af 5-10 minutter med gennemtræk.  
 
Herudover er det nødvendigt at beskytte sig mod påvirkning fra husstøvmiderne i sengemiljøet, da det er her den helt overvejende kontakt med husstøvmideallergenerne forekommer. Et typisk tiltag er at anskaffe husstøvmidetætte betræk til madras, pude og dyne.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Fugt i boligen
Forekomsten af husstøvmider i hjemmet, skyldes hverken støv eller manglende hygiejne. Derimod er det fugten der er problemet. Luften indendørs i vores boliger er typisk mere fugtig end luften udendørs, f.eks. på grund af madlavning, bad, vask, indendørs tørring af tøj og ikke mindst fordi vores krop afgiver omkring 2,5 liter vand pr. døgn. Samtidig er de fleste boliger i dag meget tættere end tidligere, hvilket medfører dårligere naturlig udluftning og ventilation, og en generelt højere relativ luftfugtighed indendørs.
 
Det er derfor vigtigt, at luften i boligen udskiftes flere gange dagligt. Kombineres den grundige udluftning med efterfølgende normal opvarmning, nedbringes luftfugtigheden mest muligt, og forringer derved husstøvmidens levevilkår.
 
Eftersom husstøvmiden optager vand direkte gennem huden er den helt afhængig af luftens fugtighed. Hvis fugtigheden i boligen overstiger 50%, formerer miderne sig og omvendt har de meget svære eksistensvilkår hvis den relative luftfugtighed holdes under 45%.
 
Om sommeren er den relative udendørs luftfugtighed generelt omkring 60% - 80%, og det er derfor svært at holde en lav luftfugtighed indendørs. Mulighederne er dog meget bedre i  vintermånederne, og kan man holde den relative luftfugtighed i boligen under 45% i en længere periode, er der gode muligheder for væsentligt at begrænse væksten af husstøvmider.
 
Boligen bør i fyringssæsonen være opvarmet til mindst 20 grader. Luftfugtigheden kan yderligere nedbringes ved at skrue op for varmen, da denne falder 2-3% hver gang temperaturen forøges med en grad.
 
Den indendørs luftfugtighed kan eventuelt løbende måles ved hjælp af et hygrometer, der fås i forskellige prisklasser. Fugtigheden bør dog holdes så lav, at der f.eks. ikke om vinteren kommer fugt på indersiden af termoruder eller andre 2-lags ruder.
Gode råd til løbende nedbringelse af luftfugtigheden er:
  • lufte ud dagligt, f.eks. 2-3 gange med gennemtræk i 5-10 minutter. Varmetabet er ikke særlig stort ved en sådan kort og effektiv udluftning, da man ikke når at nedkøle vægge, møbler m.v.
  • opvarme boligen igen efter udluftning. I øvrigt at have varme på i alle rum, også i soveværelset, så temperaturen mindst holdes på 20 grader. 
  • sørge for at aftræk er åbne og rengøre ventilatorer regelmæssigt. Fugtskader skal udbedres hurtigst muligt. 
  • holde døre til badeværelset lukkede under badning. Tør op og luft ud efter badning.
  • lægge låg på gryderne og tænde emhætten under madlavning og opvask.
  • undgå at hænge tøj til tørre indendørs.
  • begrænse antallet af planter indendørs, specielt i soveværelset.
 
 
 
Sanering af sengemiljøet
Husstøvmider findes først og fremmest i vort sengemiljø hvor deres eksistensvilkår er optimale med hensyn til føde, fugt og temperatur. I de fleste hjem vil der være et stort antal husstøvmider i madrassen, hovedpuden og dynen, samt i eventuelle top- og rullemadrasser.
 
Da vi samtidig hver eneste dag opholder os mange timer i sengen, er det her den helt overvejende kontakt med husstøvmidernes allergener forekommer. Dette understøttes af, at de fleste symptomer opleves i løbet af natten og om morgenen. Det forekommer derfor enkelt og logisk, at en husstøvmideallergiker som det første, så vidt muligt forsøger at undgå at komme i kontakt med allergikilden.
 
Det vigtigste er, at puder, dyner, rullemadrasser o. lign. vaskes mindst hver tredje måned ved 60 grader - eller forsynes med husstøvmidetætte allergibetræk. Da madrasser og tykkere topmadrasser ikke kan vaskes, forsynes disse samtidig med et husstøvmidetæt madrasbetræk med dokumenteret effekt. Læs om madrasbetræk
 
Imidlertid kan en fyldig dyne til voksne sjældent rummes i en almindelig vaskemaskine til husholdningsbrug. For at sikre en tilstrækkelig vask og skylning, skal vaskemaskinen ifølge Forbrugerstyrelsen have en kapacitet på 7 kg - som fx på et møntvaskeri.
 
Ønsker man helt at undgå besværet med vask og samtidig undgå forøget slitage på dyner og puder, kan man sammen med madrasbetrækket købe allergibetræk til både dyner og puder – og derved helt undgå at skulle vaske. Dette giver samtidig den absolut bedste beskyttelse.
 
Derudover vil mange have stor glæde af et letvægts ”Rejsesæt” til de situationer hvor overnatning i egen seng er udelukket. Læs mere om Rejsesæt
 
 
Øvrige gode råd og anbefalinger om sanering af sengemiljøet:
  • almindeligt lagen, hovedpude- og dynebetræk vaskes cirka en gang om ugen.
  • eventuelle sengetæpper vaskes mindst hver tredje måned ved 60 grader.
  • eventuelle pyntepuder, bamser og lignende vaskes jævnligt.
  • lufte sengetøjet jævnligt, samt undlade at rede sengen om morgenen, da det forhindrer at kropsfugten i sengen kan udluftes.
  • husstøvmidetætte betræk vaskes cirka hvert halve år.
Betræk fra ALLERGY CONTROL beskytter effektivt mod husstøvmider i sengen, hvilket er dokumenteret i flere kliniske undersøgelser. Betrækkene leveres til madrasser, puder og dyner i lækre materialer der alle er gennemtestet for sovekomfort og kvalitet. Læs mere om allergibetræk
 
Senest har man i en dansk undersøgelse konstateret, at børn med allergisk astma og husstøvmideallergi kan opnå stor effekt ved at sove på husstøvmidetætte madras- og hovedpudebetræk fra ALLERGY CONTROL. Læs mere om dokumenteret effekt
 
 
Allergivenligt sengeudstyr
Vær opmærksom på, at det er populært at markedsføre puder, dyner, madrasser og diverse madrasovertræk med betegnelser og mærkning som fx:
  • allergivenlige
  • behandlede mod husstøvmider
  • uigennemtrængelig for husstøvmider o.lign.
Der findes også et antal ”astma-allergi venlige” dyner, puder og specialmadrasser på markedet, som ifølge producenten begrænser forekomsten af husstøvmider i sengemiljøet. Mange butikke rinformerer også om, at husstøvmider ikke kan trives i puder, dyner og madrasser med syntetisk- eller naturfyld. Det er så vidt vides en myte.
 
Generelt er dokumentationen for denne type produkter noget tvivlsom, men uanset er en begrænsning af kontakten med husstøvmiderne i sengen ikke i sig selv tilstrækkeligt. Det er derfor uanset nødvendigt:
  • enten at betrække sådanne ”astma-allergi venlige” hovedpuder,dyner og madrasser med et husstøvmidetæt betræk
  • eller alternativt vaske hovedpuder og dyner løbende på 60 grader. Det vil normalt ikke være muligt at vaske madrasser, så her anvendes allergibetræk uanset.
 
 
 
 
Også værd at tænke på
Da der ofte findes mange husstøvmider og/eller allergenpartikler i væg-til-væg tæpper, anbefales det at fjerne disse, især i soveværelset. Man kan dog godt have mindre tæpper i soveværelset under forudsætning af at de vaskes jævnligt.
 
Madrasser bør ikke ligge direkte på gulvet. Det anbefales derimod, at sengen står på ben, så den er hævet over gulvet. Det sikrer en naturlig luftcirkulation så fugten fra madrassen kan forsvinde. Man bør undlade at placere for mange kasser og lignende under sengen, da det vil begrænse cirkulationen af luft.
 
Det anbefales, at gøre grundigt rent en gang om ugen. Forekomsten af husstøvmider beror på luftfugtigheden og ikke utilstrækkelig rengøring, så overdreven rengøring løser ikke problemet. Rengøring er dog med til at forbedre indeklimaet, nedsætter mængden af støv og frem for alt kan man derved fjerne ganske mange af de allergenpartikler som fremkalder den allergiske reaktion. Det anbefales at aftørre alle vandrette flader med en opvredet klud.
 
Intensiv støvsugning kan midlertidigt også medvirke til at nedbringe allergenmængden, men påvirker kun i ringe grad antallet af levende husstøvmider. I forbindelse med skift af lagen, bør man grundigt støvsuge madrassens overflade for at fjerne så mange allergener som muligt. Ideelt set anbefales det, at anskaffe en støvsuger med et allergentæt mikrofilter, da det skaber et lukket system, sådan at de fleste allergenpartikler forbliver inde i støvsugeren i stedet for at blive hvirvlet op i luften igen.

Husstøvmider tilintetgøres ikke af kulde. De kan overleve ved lave temperaturer eller i tørre omgivelser, men de formerer sig ikke. De dør først efter et par uger ved nul grader eller efter nogle døgn ved –18 grader. Rensning dræber husstøvmiderne, men fjerner ikke de symptomfremkaldende allergener.
 
 
 
 
Forebyggelse der betaler sig
Alle med behov for forebyggende behandling af husstøvmideallergi, bør så vidt muligt følge de anbefalede retningslinier, og undgå kontakt med husstøvmiderne til dagligt. Heldigvis betaler det sig at igangsætte en forebyggende indsats, da man relativt let kommer de fleste symptomer til livs. De fleste vil hurtigt opleve færre gener, og mange kan efterhånden nedsætte et eventuelt medicinforbrug.
 
Forebyggelse mod husstøvmider i sengemiljøet er en god investering. Udover at forebygge gener og sygdom, vil de fleste opleve forøget trivsel og livskvalitet, fx med bedre nattesøvn og færre sygedage. Derudover medfører nedsatte udgifter til medicin og behandling, at investeringen i forebyggelse relativt hurtigt tjenes hjem.
 
Et regneeksempel.
Pris for et helt sæt med allergibetræk til madras, hovedpude og dyne, kunne fx være kr. 2175 alt inklusiv. (priser kan variere lidt i forhold til størrelser og materiale).
 
Hvis det fx forudsættes, at betrækkene bruges i 3 år, vil prisen for beskyttelse kun være kr. 725 om året og kr. 60 pr. måned - hvilket vel er ret begrænset set i forhold til den forventede effekt?
 
Efaringsmæssigt har nogle brugt deres betræk betydeligt længere, da der vi har 5 års reklamationsret for materiale- og fabrikationsfejl.
 
 
 
Sundhedsstyrelsens Interventionsplan
Ifølge en tidligere opgørelse fra Sundhedsstyrelsen, ville cirka 12.000 børn med astma og husstøvmideallergi få gavn af et husstøvmidetæt madrasbetræk, mens man vurderede at cirka 16.000-20.000 voksne med moderat til svær astma og husstøvmideallergi burde anskaffe et betræk.
 
Med henblik på at etablere faste anbefalinger og vejledninger for både fagpersonle og patienter, har et ekspertudvalg under Sundhedsstyrelsen tidligere udarbejdet "Interventionsplan for forebyggelse af allergenspecifikke symptomer hos husstøvmideallergikere".
 
Her fremhæves det bl.a. indledningsvis at:
 
"Der efter konstatering af husstøvmideallergi og forekomst af husstøvmideallergener i hjemmet over en vis grænse, foretages en begrænsning af udsættelse for husstøvmideallergener i sengemiljøet som det primære".
 
Andetsteds anbefales relevante patienter:
 
”At nedbringe mængden af husstøvmider i hjemmet, først og fremmest i soverummet. Hvis der ikke er ekstraordinære fugtkilder, anbefales vaskbar dyne og pude samt eventuel rullemadras. Ligeledes anbefales et madrasbetræk med dokumenteret effekt, hvad angår indkapsling af mider og mideallergener”.
 
Allergibetræk fra ALLERGY CONTROL®  har dokumenteret effekt, og yder fuld beskyttelse mod støvmideallergener i sengen Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
©copyright Jepsen HealthCare