|
Omfanget af allergi relaterede sygdomme er gennem de seneste 50 år steget så voldsomt i hele den vestlige verden, at de efterhånden er blevet folkesygdomme. Alene i Danmark regner man med, at mindst ¼ af befolkningen har en eller flere allergier, og antallet er steget eksplosivt de seneste år.
I en gennemsnitlig skoleklasse har hver 10. barn allergi.
Man har nok indtil nu haft en tendens til at negligere disse sygdomme en smule og for manges vedkommende ”lært at leve med” symptomerne. Tendensen er heldigvis, at lægerne i stigende grad behandler allergisygdommene på lige fod med andre sygdomme. I USA er allergi den 6. mest almindelige årsag til udvikling af en kronisk sygdom.
De stoffer der udløser de allergiske reaktioner kaldes allergener. Eksempler på de mest almindelige inhalationsallergener er f.eks. pollen, husstøvmider, skimmelsvampe, pelsdyr m.v. Derudover er en del mennesker allergiske overfor f.eks. planter, kosmetik, kemikalier, nikkel, madvarer, medicin, hvepse m.v.
Baggrund
Det er den almindelige opfattelse, at den store stigning i antallet af allergikere primært skyldes en ændring af vores indeklima, levevaner, den øgede industrialisering, brug af teknologiske hjælpemidler, tilsætningsstoffer, medicin m.v. Det harmonerer fint med, at allergisygdomme er væsentligt sjældnere i lande med fattigdom, underernæring, dårlig hygiejne og hvor der ikke er nogen særlig teknologi eller industri.
Allergi er en arvelig betinget sygdom. Hvis ens forældre, bedsteforældre eller søskende har allergi, er der derfor øget risiko for selv at udvikle en. Man kan dog godt udvikle allergi selv om ingen andre i familien har sygdommen.
Ved allergi sker der en overreaktion i kroppens immunsystem så der dannes antistoffer mod det/de allergener man er allergisk overfor, og som normalt ikke er skadelige for andre.
Der er størst risiko for at udvikle allergier overfor noget man ofte er i kontakt med, f.eks. typisk husstøvmider, pelsdyr og pollen. Reaktionen, i form af allergisymptomer, kommer typisk kort tid efter man er blevet udsat for det man ikke tåler, men reaktionen kan dog godt indtræde på et senere tidspunkt.
Dagligdagen
Allergisygdomme medfører, afhængigt af symptomernes sværhedsgrad, generel nedsat livskvalitet og kan give en del begrænsninger i såvel fysisk som social livsudfoldelse. Den allergiske person må eventuelt undgå at komme bestemte steder, ophøre med sit arbejde eller bestemte fritidsaktiviteter, have et højt antal sygedage m.v. Konsekvenserne kan let komme til at påvirke ikke alene den pågældende allergiker, men også i nogen grad familiens dagligdag.
Typiske symptomer kan være tilstoppet næse, nys, løbende næse, øjenkløe, røde hævede øjne og lignende. Der ses ofte en forværring af børneeksem og ikke mindst får mange allergikere astmasymptomer med hoste, åndenød og hvæsende/pibende vejrtrækning.
Nogle af disse symptomer kan således let negligeres eller forveksles med almindelig forkølelse, snue og host. De er dog i stedet ofte medvirkende årsag til alvorlige sygdomme som astma og øvrigt besvær i luftvejene og ikke mindst meget generende i dagligdagen.
Medansvar
Allergi er en af de sygdomsgrupper hvor det har størst betydning at man selv ved noget om sygdommen, og selv tager et medansvar for hvordan sygdommen forløber. Heldigvis betaler det sig at involvere sig i sin egen sygdom, og ikke mindst forholde sig til den i dagligdagen - f.eks. ved at så vidt muligt at undgå kontakt med allergikilden.
Allergiudredning
Hvis man har mistanke om allergi, bør man opsøge sin læge og få stillet en korrekt diagnose. Nogle læger foretager selv testen, mens andre henviser til speciallæger, laboratorier eller allergiklinikker. Normalt testes der overfor allergier ved enten en priktest eller blodprøve.
Har man astma er det vigtigt at vide om dette skyldes allergi. Man får derved mulighed for at tilrettelægge sin hverdag sådan, at man så vidt muligt undgår kontakt med allergikilden – og vil som følge heraf få færre astmasymptomer. En dansk undersøgelse har f.eks. vist at børn med husstøvmideallergi og allergisk astma kunne nedsætte medicinforbruget med det halve udelukkende ved brug af allergentætte betræk til sengen. Læs mere
|
